For en uge siden fik vi endelig lov til igen at spille fodbold i ROI, og i løbet af de sidste par dage er de fleste hold allerede kommet godt i gang.
Vi kunne simpelthen ikke vente med at komme ud på banerne!
Og man kan heldigvis sagtens nå det endnu, hvis man gerne vil i gang med fodbold her i foråret.
Herunder følger en oversigt over de hold, vi indtil videre har på plads i vores ungdomsafdeling. Der kan også findes mere info på fodboldafdelingens side under hvert enkelt hold.
Det er VIGTIGT, at man ikke bare møder op til træning uden at give besked. Vi må nemlig ikke samles mere end 10 personer pr. hold, og derfor skal
trænerne have mulighed for at danne overblik inden træningen. Meld jer derfor ind i holdenes Facebook-grupper og følg med i informationerne derfra.
U4/5 – årgang 2015/16 – mandage 17.00-17.45 – Find Facebook-gruppen her.
U6 – årgang 2014 – vi har endnu ikke et hold i U6, men vi arbejder på sagen. Både U4/5 og U7 har dog tilbudt at tage U6-spillere med – dog med forbehold for, at der er begrænset plads pga. forsamlingsforbuddet. Henvend jer i deres Facebook-grupper – og vurder gerne på forhånd, om det giver mest mening at gå en årgang op eller ned.
U7 – årgang 2013 – onsdage 16.30-17.15 – Find Facebook-gruppen her.
U8 – årgang 2012 – mandage og onsdage 16.00-17.00 – Find Facebook-gruppen her.
U9 Drenge – årgang 2011 – torsdage 16.30-17.30 – Find Facebook-gruppen her.
U10/11 Drenge – årgang 2009/10 – mandage og onsdage 17.05-18.05 – Find U10’s Facebook-gruppe her – og U11’s Facebook-gruppe her.
U12/13 Piger – årgang 2007/08 – torsdage 17.45-19.00 – Find Facebook-gruppen her.
U14/15 Piger – årgang 2005/06 – tirsdage og torsdage 17.00-18.00 – Find Facebook-gruppen her.
U15-17 Drenge – årgang 2003-05 – tirsdage og torsdage 18.30-20.00 – Find Facebook-gruppen her.
Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer og lytter til anbefalingerne fra DBU – og så fokuserer vi først og fremmest på, at spillerne på trods af coronaens begrænsninger får en sjov træning.
Med venlig hilsen
Fodboldudvalget