Rask Mølle og Omegns Idrætsforening inviterer sammen med DGI til fodboldskole i Rask Mølle i uge 26 (28. juni-2. juli 2021).

Fem dage med fodbold og en masse sjov – inklusiv forplejning, en tøjpakke, drikkedunk og en fodbold. Lyder det som noget, så skal du på fodboldskole i Rask Mølle i uge 26.

Tilmelding foregår via DGI’s hjemmeside, hvor du også kan læse mere – KLIK HER!

Der er pr. 13 maj stadig ledige pladser.

 

Info om DGI’s Fodboldskole 2021:

Hvornår: Uge 26 – Mandag 28. juni til fredag 2. juli – fra klokken 9.00 til 15.00 (fredag til 14.00)

Hvem: Fodboldglade børn i alderen 6-14 år (man behøver ikke gå til fodbold i forvejen)

Hvor: Rask Mølle Stadion, Kildevej 11, 8763 Rask Mølle

Pris: 890 kroner (DGI giver to fripladser – læs mere nederst)

Tilmeldingsfrist: 21. juni – men skynd dig, for vi har kun 80 pladser – det er først til mølle.

Inkluderet i prisen: Fem dages fodboldskole, forplejning (frokost og 2 x frugt hver dag), tøjpakke, drikkedunk og fodbold.

Tilmelding: Foregår på DGI’s hjemmeside – husk, at du skal tilmelde dit barns navn og alder, ikke dit eget.

DGI Fodboldskole pakke 2021

Mulighed for friplads: ​

DGI tilbyder dette år fripladser på ferieaktiviteter til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deltagelse. Der vil være to fripladser på årets fodboldskole i Rask Mølle.

Læs mere her: www.dgi.dk/friplads

Eller kontakt DGI via dorthe.isager@dgi.dk og hør mere om mulighederne for en friplads.

 

Corona:

Vi kan ikke komme udenom, at coronavirus stadig eksisterer, når vi afholder årets fodboldskole. Vi følger selvfølgelig retningslinjerne og overholder de restriktioner, der vil være i uge 26 – men vi vil også gøre vores bedste for, at børnene mærker så lidt til det som muligt. Så de bare skal tænke på at spille fodbold og hygge sig med vennerne og nye bekendtskaber.

 

Er der spørgsmål, kan du kontakte:

Dorthe Isager fra DGI på tlf. 79 40 44 21 eller dorthe.isager@dgi.dk

Skoleleder Frank Laursen på tlf. 51 52 65 75

 

OBS! 
Vi gør opmærksom på, at fodboldskolelederen har ret til at sende børn hjem/tage kontakt til forældrene, hvis barnet er uafklaret med at være på fodboldskolen eller på anden vis ikke viser interesse for fodboldskolen og/eller sine medspillere.