Hermed program for Egelind’s Malerfirma’s Julestævne 2021 i Rask Mølle Hallerne samt lidt vigtig corona-info. Vi opdaterer løbende, og nu har vi programmet klar for 17. og 18. december.

Programmet er med forbehold for ændringer – også i sidste øjeblik. Det skyldes primært den nuværende corona-situation, hvor vi må tage højde for, at hold kan blive forhindret i at deltage, fordi de desværre bliver ramt eller påvirket af smitte.

 

Link til program med live-opdateringer: https://www.procup.se/cup/35132.htm 

 

Her kommer programmerne som PDF-filer (senest opdateret fredag aften med nyt lørdagsprogram):

Fredag 17. december

Herresenior (2) – Opdateret med et par nye hold efter andre havde meldt afbud

Herresenior kampoversigt (2) – PDF-fil kun med kampe

 

Lørdag 18. december:

U9 Drenge NY – Fra kl. 11.00 til 13.30 i Hal 1. Der er tre indledende puljer med tre hold i hver, hvorfra man går videre i en af tre forskellige rækker alt efter placering i puljen. Pokaler til vinderne i de tre rækker, spurtposer til alle hold.

U10 Drenge NY – Fra kl. 14.00 til 17.15 i Hal 1. Der er tre puljer med i alt 10 hold hold. Herefter A-, B- og C-række baseret på placeringerne i puljerne. Pokaler til vinderne af de tre rækker, spurtposer til alle hold.

 

OBS: CORONA-INFO:

Stævnet kommer desværre til at bære en lille smule præg af den nuværende corona-situation, så derfor kommer her et par corona-krav:

  • Alle fra 16 år og op skal vise gyldigt coronapas ved indgangen til hallen.
  • Kravet om maksimalt 50 stående tilskuere gælder IKKE for idræt, og man må derfor gerne stå op i hallerne.
  • Der er krav om brug af mundbind i cafeteriet for gående og stående fra 12 år og op. Kravet gælder kun i cafeteriet – ikke i resten af hallen.

Og så er der et par corona-opfordringer, som vi håber, I vil hjælpe os med så vidt muligt at overholde:

  • Mød gerne op omklædt (kan det ikke lade sig gøre, vil omklædningsrummene stadig kunne benyttes). Det samme gælder, når I er færdige med at spille.
  • Hold afstand på tilskuerrækkerne, og bliv så vidt muligt sammen med jeres eget hold. Der må gerne være tilskuere i hallen.

Er I på grund af coronavirus nødsaget til at melde afbud, må I gerne gøre det hurtigst muligt. Vi refunderer tilmeldingsgebyret i sådanne tilfælde.

Hallens cafeteria vil stadig være åbent, og der kan købes mad, drikke og snacks. I cafeteriet må medbragt mad ikke spises, men det er man velkommen til i de to haller. Vi håber dog, I vil støtte cafeteriet, der som så mange andre har været ramt af manglende aktivitet det seneste halvandet års tid.

Øvrig information findes her: https://rask-molle.dk/egelinds-malerfirmas-julestaevne-2021-tilmeld-jeres-hold-her/

Og ellers er I velkomne til at kontakte os:

  • Frederik Bjerregård: frederik39@hotmail.com // 4216 7310
  • Nicolai Svante: nico-svante@hotmail.com // 2615 9528

Vi glæder os til at se jer!

 

Disse rækker er blevet afviklet:

Lørdag 11. december

U11 Piger (2) – Intet nyt. Starter kl. 09.00 og slutter kl. 11.00.

U12 Piger (2) – Intet nyt. Starter kl. 09.00 og slutter kl. 11.00.

U12 Drenge C (2) – Nu fire hold, der spiller dobbeltrunde fra kl. 12.00 til kl. 13.45. Stadig pokaler til de to bedste.

U12 Drenge AB (3) – Nu med 10 hold. Tre puljer med tre, tre og fire hold i, derefter opdelt i A-, B- og C-række. Spiller fra 11.30 til 15.10.

U13 Drenge (2) – Vi har været nødt til at slå A og BC sammen i en stor række med i alt 10 hold i tre puljer. Der bliver A-, B- og C-runde med pokaler til vinderne. Spilles fra kl. 15.00 til 18.15.

Søndag 12. december

U15 Piger (2) – Syv hold fordelt i to puljer. Den med tre hold spiller dobbeltrunde. 1’ere i A-finale, 2’ere i B-finale, 3’ere og 4’er i C-runde. OBS: Starter allerede klokken 9.06 nu – og slutter 11.25.

U16 Piger (2) – Intet nyt. Starter kl. 09.45 og slutter kl. 11.30.

U14 Drenge (2) – Nu med 13 hold, som fordeles i fire puljer. Herefter A-, B- og C-runde med præmie til vinderne der. Spilles fra kl. 11.30 til 14.20.

U15 Drenge (2) – Nu med seks hold, hvor alle møder alle. Præmie til vinderen. Spilles fra klokken 14.30 til 16.30.

U16 Drenge (2) – Samme hold og opbygning, men nyt tidspunkt! Spilles kl. 14.30 til 16.00.